Denne side fort�ller om mit hospitals ophold 2015 Det var en uforglemmelig oplevelse Det var Julen 2015 Den v�rste julem�ned jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Den 21. december var Ralph og jeg hos en Idr�ts Reumatolog for at afhj�lpe smerterne i min venstre siddeknogle, som jeg havde en masse vr�vl med. Jeg havde f�rhen f�et hj�lp fra vores gamle gigtl�ge med blokader, men han praktiserede ikke l�ngere. Og nu viste det sig at de gigtl�ger jeg havde ops�gt ikke ville give blokader. Hende vi bes�gte den 21. december var professor og kunne sit kram. Hun viste Ralph, hvordan han kunne massere min venstre balle for at f� den nerve fri, som l� i klemme og gjorde ondt. Det var bl�sende og koldt den dag. Og da vi stod og ventede p� Flextrafik bilen, udenfor ved Idr�tshallerne for at komme hjem, fr�s vi begge bravt. Hjemme igen spiste jeg en franskbr�ds mad med sm�r og banan. Det skulle jeg aldrig have gjort, for efter den begyndte jeg at kaste op, Jeg kastede op og kastede op i 7 timer uden pause. Ralph var bekymret og ringede til l�gevagten flere gange, men fik hver gang den besked at det nok var Roskildesyge. Det var der mange, der havde p� dav�rende tidspunkt. Jeg blev mere og mere afkr�ftet, og havde det forf�rdeligt, Jeg kunne ikke holde ud at v�re nogen steder. Det var umuligt for os at v�re med Juleaften hos Martin og Pia. Connie og Tabitha kikkede ind hos os inden de tog af sted, men de s� mig kun i al min elendighed, mens jeg l� i sengen og pr�vede at sove fra det hele. En nat jeg skulle op og tisse, var jeg s� sv�kket da jeg kom tilbage fra toilettet at jeg ikke kunne ramme sengen, men faldt ned ved siden af. Ralph kunne ikke f� mig op, og jeg ingen kr�fter til at hive mig selv op i sengen. Men jeg havde min telefon ved siden af mig og ringede efter hj�lp. Der kom en dame og en ung mand, som sikkert havde pr�vet s�dan en situation f�r. De bad om et lagen, som de tog om skuldrene og holdt fast i h�nderne, mens de stod t�t sammen. S� skulle jeg hive mig op i sidestykkerne mellem deres skuldre og h�nder. Det var en virkelig god id�. Min f�dselsdag og Nyt�rs aften var s� forf�rdelige for mig p� grund af de evindelige opkastninger. Ganske uudholdelige. Desuden havde hele min venstre side havde f�et store lig pletter. Jeg var klar over, at jeg skulle p� hospitalet. Jeg var bange for jeg ikke ville komme levende hjem igen, s� derfor snakkede vi hele natten og jeg fortalte igen til Ralph, om alle de mange gange, at Gud havde hjulpet mig, n�r jeg havde v�ret i n�d. Om morgenen den 2. januar ringede Ralph til vores l�ge og jeg blev indlagt p� Bispebjerg Hospital. F�rste dag l� jeg p� akutmodtagelsen p� enestue ved vinduet. N�ste dag blev jeg flytter op p� en anden afdeling, og fik en v�gplads. Hvad jeg var lidt ked af. Men det skulle hurtigt forandre sig til gl�de, for hende jeg delte stue med var ogs� troende. Hun var et Jehovas Vidne. Men det skulle ikke �del�gge min gl�de over, at hun var en kristen. Vi havde det s� fantastisk godt sammen og var begge s� glade for hinandens selskab, selv om vi begge var d�dssyge. Vores gl�de smittede af p� sygeplejerskerne, for de kappedes om at betjene vores stue. Om aftenen tyssede de p� vores latter, s� de andre patienter kunne f� ro til at sove. Der var en kvinde som bad om blive flyttet ind p� vores stue, fordi vi var s� glade, og det fik hun s� lov til. Hun var fra landet Chile, hvor der var fore�et meget tortur, som vi m�tte h�re vi om hele tiden. Vi t�stede hende s� godt vi kunne, og pr�vede virkeligt at f� hende til at �bne op for nye posetive tanker. Det var bestemt ikke nemt. Mit venstre ben havde jeg ingen kr�fter i, og en fyseoterapeut, som skulle finde ud af hvor godt jeg kunne g� med rollatoren, mente at jeg havde en lammelse fra hoften og ned til kn�et i det ben. Den efterf�lgende nat, l� jeg og lyttede til en lovsang med Judy Jacobs:"Days of Eliza" Om morgennen var der sket et mirakel. Jeg kunne bruge benet, og selv komme ud af sengen. L�ger og fysioterapeuten blev tilkaldt og ingen af dem troede deres egne �jne. S� vidt jeg forstod p� dem, blev der holdt en konferrance om hvad der i alverden var sket. Jeg var lykkelig og fortalte gl�destr�lende, at det var p� grund af lovsangen, jeg havde h�rt i mine h�retelefoner. Det hospitalsophold var den rene ferie for mig med s� megen gl�de, og helbredelse jeg oplevede der. Gud vendte det, som jeg havde troet ville blive min d�d, til gl�de og kraft i Hellig�nden. Wivi, som min troende sengekammerart hed, fik ofte bes�g fra sin menighed. Og en dag kom der en ung menighedstjener med sin familie. Han fik lov at l�ne min Bibel. Og han l�ste h�jt fra Johannes �benbaring kapitel 21. Det vakte stor gl�de og tr�st p� stuen. Please sign my Guest Book. Det f�r mig til at t�nke p� engang var jeg p� bes�g hos nogle venner et sted, jeg aldrig havde v�ret f�r. Det var langt, langt ude p� landet og det blev temmelig sent og det var m�rkt, da jeg skulle hjem. Jeg fik at vide at jeg kunne skyde genvej til bus stationen ved at g� igennem en pl�jemark. Og det var n�dvendigt, da det var den sidste bus, jeg kunne n�. Det var ikke s� nemt, som jeg troede, for jorden var pl�jet og uj�vn og jeg kunne ikke rigtig se, hvor jeg gik, for der var ingen gadelygter. Det eneste jeg kunne se langt ude, var bus stationen der lyste op i horisonten. Tilf�ldigvis havde jeg en cykel lygte i min jakkelomme. Ved hj�lp af den, kunne jeg g� et lille skridt ad gangen. Men kun �t skridt. S�dan er det ogs� med Guds ord, t�nker jeg. Vi f�r ikke lov at se alt, hvad der skal ske med os i livet, men et skridt ad gangen bliver oplyst af Guds ord. Og m�let har vi for �je ude i horisonten. Christmas Time 2015 All Rights Reserved Designed and Maintained by �Marion Nanna Burrell